5 must-haves du skal pakke til din aktive sommerferie
Er dine ferieplaner også gået i vasken for sommerferien 2020? Du er næppe den eneste! Mens corona står på, foretrækker mange at udskyde ferieplanerne til Thailand og Italien, og i stedet tage på eksempelvis glamping herhjemme. Så nu hvor du ikke skal rejse langt for at holde ferie, er det måske på tide at tænke dine ferieplaner på en ny måde?
Hvorfor ikke hoppe på cyklen eller fatte vandreskoene og kaste dig ud i den danske natur? Vil du et stykke væk fra din bopæl for at holde din aktive sommerferie, kan du med fordel tage bilen – eller leje en elbil som det grønne alternativ – og køre til destinationen. Derfra kan du trække i sportstøjet og skyde gang i din aktive sommerferie væk fra din bopæl. Med en aktiv sommerferie kan du skabe masser af skønne oplevelser, og rejser du sammen med andre kan ferien blive dobbelt så sjovt!
Hos Fitnesseksperten giver vi dig inspiration til pakkelisten over påklædning til den aktive ferie. Sådan bliver du klar til at kaste dig over dine favorit oplevelser, der virkelig får gang i pulsen.
Sådan pakker du til den aktive ferie
Inden du tager afsted, er det en god idé at have udstyr og påklædning i orden, således du er sikker på at kufferten har det rette indhold. Nu hvor den danske sommer endelige er kommet i gang med sommertemperaturer, kan du med fordel gå efter en lettere påklædning. Vi har listet en række ting, som bør have med på rejsen.
1. En jakke til vind og vejr
Selvom sommertemperaturerne kan snige sig over 25 grader i dagtimerne, kan aftenerne stadig være kolde, især hvis du sover udenfor i telt eller shelter. Gå efter en jakke, som du kan bevæge dig frit i og som er åndbar. Et let windbreaker kan være glimrende at pakke, da du på den måde er sikret både mod kulde og regn.
2. Solhat, der beskytter dig mod hedeslag
Sommervejret byder dig lige nu til at være ude fra morgenstund til aften. Men i sommermånederne står solen højt på himlen, og derfor bør du beskytte dit hoved mod hedeslag. En fin og praktisk sommerhat er derfor et must, når du pakker til den aktive ferie. Kombiner gerne solhat med solcreme, de steder på kroppen hvor huden er udsat, så du undgår solskoldning.
3. Praktiske sko til din foretrukne aktivitet
Inden du pakker dine feriesko, er det en god ide at gøre dig klar på, hvilke aktiviteter du har planlagt for din ferie. Skal du ræse afsted på en mountainbike, er det oplagt at gå målrettet efter cykelsko, der opfylder dette behov. Ligeledes kan et par simple kondisko række til lette gåture. Men skal du vandre mange dage, er det derimod vandrestøvlerne du skal pakke med. Køber du dem fra ny, anbefaler vi, at du så vidt muligt går dem til i tiden op til din ferie.
4. Hurtigtørrende soltoppe og shorts
Under en aktiv ferie kan du godt regne med at få sved på panden. Let og åndbart tøj er derfor smart at tage med på ferien. Skulle du blive ramt af en regnskylle eller to, vil det også være nemt at dit tøj kan blive tørt på få timer, når du hænger det op. Står din ferie på vandaktiviteter som kajak eller surfing, kan en hurtigtørrende t-shirt være bekvemmelig, så du beskytter dine skuldre mod al for meget sol.
5. Pak bikini og badetøj til strandturen
Det er ikke rigtig sommer uden en eller flere ture til stranden. Selvom du er fast besluttet på at holde pulsen høj, så skal der også være plads til afslapning. Sørg derfor at pakke en bikini eller badedragt sammen med et let håndklæde. Skal du ud og dykke eller snorkle, kan du med fordel tage en t-shirt på i vandet, så du undgår at din ryg bliver solbrændt!
Ekstraudstyr
Uanset om du er hoppet på cyklen eller i bil, er det essentielt at medbringe en oplader til det elektroniske udstyr. Om man ønsker at holde ferie uden teknologi eller ej, er det nu meget godt at kunne komme i kontakt med omverdenen eller dokumentere ferien på diverse sociale medier. Hvis man er i bil, er det oplagt at medbringe en USB-C bil lader, men er man på cykel, er en powerbank genial, fordi den er nem at have med i tasken.
Skal du ud at løbe i det fri, så kan det især anbefales, at du tjekker din dækning på mobilen. Her vil flere mobiler efterhånden kunne benytte 5G frekvens, som vil diktere hastigheden af internettet. En gavnlig viden at have.
Når du har ferie-rygsækken pakket er det blot at finde det gode ferie humør frem og se frem til ny spændende og aktive eventyr i det danske landskab.
Seneste kommentarer