Kan man være sund og samtidig drikke alkohol?
Du har sikkert hørt, at man skal holde sig fra alkohol, når man prøver at tabe sig eller blot vil føre en sund livsstil. Men hvor meget kan man egentlig drikke før det er decideret usundt, og findes der alternativer til alkohol, som du i stedet kan tilvælge?
Alkoholfri eller lav alkohol procent
Der kan være mange grunde til, at man gerne vil undgå alkohol helt eller delvist. Graviditet, afhængighed, medicin, hvis man er chauffør for aftenen, eller bare fordi man ikke kan lide følelsen af at være fuld. Det kan man efterhånden heldigvis gøre i højere grad. Især hvis man nyder smagen af forskellige typer alkohol, men blot vil undgå procenterne. Hertil kan du i stedet vælge at drikke alkoholfri øl eller alkoholfri vin. Vælger man at gå den alkoholfrie vej, bliver ens krop ikke nær så dehydreret, som når man drikker alkohol, og det gør det bl.a. nemmere at holde den sunde linje.
Er alkohol tilladt i kostplanen?
Spiser du generelt sundog varieret, så er der ikke noget, der hedder forbudt. I stedet for skal alt indtages med måde. Så drikker du nogle gange, kan du selvfølgelig godt gøre det.
Vil du have noget alkohol med færrest mulige kalorier, skal du ud i noget a la en skinny bitch, men det er nok de færreste, der vil tilvælge den på smagen. Modsat, vil du undgå noget med for mange kalorier, så drop irish coffee. Den er baseret på sukker, alkohol og fløde og indeholder derved nogle flere kalorier.
I sidste ende handler det om, at du skal drikke det, du godt kan lide men med måde. Og kører du en fuld bytur engang imellem, er der også plads til dét.
Husk søvnen
De fleste ved, at søvn er vigtigt for vores sundhed. Når man taler om alkohols påvirkning på vores sundhed, er det derfor væsentligt at nævnte, at indtagelse af alkohol ofte giver dårligere søvn og påvirker ens restitution. Alkohol er dehydrerende og kan gøre en træt og sløv dagen derfor. Dette betyder ikke, at man slet ikke kan drikke alkohol, men alt med måde. Det handler om mængden du drikker, og de negative effekter af alkohol opleves i højere grad ved en højere promille. Men hvad er en høj promille og hvordan påvirker det din krop? Dette kan du læse mere om i denne promilleguide.
Drop tømmermændsmaden
Dagen efter en god tur i byen eller nogle flasker vin med vennerne, har din krop ofte brug for to ting: salt og fedt. Og det bliver ofte imødekommet med lige netop dét.
I stedet for at køre den helt greasy pizza eller burger, kan du i forvejen sørge for at havde sundere alternativer hjemme og frit tilgængelige. Enten kan du noget tid i forvejen lave nogle hjemmelavede bud på tømmermændsmad, købe nogle sundere færdigretter eller også kan du sørge for at finde noget takeaway, der er lidt sundere.
Seneste kommentarer