Oppustelige kajakker og oppustelige SUP får dig i form, mens du hygger dig

kajak sup

Kajakker kender de fleste nok som nogle store skrumlede kander, der for det meste er både tunge og upraktiske at håndtere, men sådan behøver det sket ikke at være. Der findes nemlig masser af oppustelige kajakker, som er et langt mere handy alternativ til de klassiske kajakker. Princippet er ret simpelt, kajakkerne bliver produceret i et tykt og robust gummimateriale, som er luft- og vandtæt. Det gør det muligt at pumpe kajakken op, samt at tage luften ud af den igen. Når kajakken ikke er pustet op, kan den foldes sammen og puttes i en taske. Det vil sige, at man kan have den med hvor som helst, uden at optage ret meget plads. Således kan en oppustelig kajak altså medbringes på vandreture, rejser og bilferier. Desuden er de ideelle til folk, som bor småt og har sparsomt med plads.

Fordele ved oppustelige kajakker

Som med alt andet er der selvfølgelig fordele og ulemper ved oppustelige kajakker. Hvis vi skal starte med fordelene, så er der som nævnt ovenfor en fantastisk mulighed for, at man kan opbevare og transportere sin kajak helt uden besvær og uden udgifter til ekstraudstyr til transport. Derudover er de fleste oppustelige kajakker forholdsvis lette i vægt, hvilket gør dem utroligt nemme at manøvrere og håndtere til vands såvel som på land. Endvidere kan oppustelige kajakker fås i mange forskellige prisklasser og modeller. Derfor er de også bredt tilgængelige i diverse outdoor- og sejlsportsbutikker samt webshops.

I forhold til ulemper kunne der tidligere være problemer med, at de oppustelige kajakker havde tilbøjelighed til at “knække” på midten. De bøjede altså i bunden ligesom en billig gummibåd. Dette problem har ny teknologi dog løst. Man kan nemlig få kajakker med såkaldte drop-stitch bunde. Det vil sige, at der er fastgjort en masse tråde inde i den oppustelige bund i kajakken. Dette forhindrer uhensigtsmæssige bøj og knæk og gør kajakken langt mere stabil.

Oppustelig SUP

Indenfor de senere år har SUP-boarding, eller stand up paddling, vundet betydelig popularitet indenfor sejlsportens verden. Er du en af dem der er med på den nyeste trend? Er du mere til at stå op på et surfbræt end at sidde ned i en kajak, så frygt ej. Der er nemlig også masser af oppustelige SUP på markedet. De fleste går under forkortelsen iSUP (inflatable stand up paddle), og har samme egenskaber som de oppustelige kajakker. De kan pumpes op eller “punkteres”, som man ønsker. Uden luft i kan en iSUP ligeledes foldes sammen i en taske og transporteres nemt og smertefrit. I iSUP’s bruges også dropstitch-teknologi som forbedrer brættets stabilitet og generelle brugbarhed. De generelle fordele og ulemper er egentligt sammenlignelige med de oppustelige kajakker. ISUP’s fås også i en bred vifte af modeller og prisklasser, hvilket gør dem utroligt populære blandt mange surf- og sejladsentusiaster. Faktisk er iSUP’s efterhånden blevet go-to produkterne, når folk gerne vil prøve kræfter med sporten. Den oppustelige variant er simpelthen bare mere praktisk.

Så hvis du er glad for vandsport og gerne vil prøve kræfter med kajak eller SUP, så er hverken pris eller praktiske forhold en undskyldning længere.

Har du generelt brug for kosttilskud til din form-opbygning, vil vi anbefale, at du læser vores guide om de bedste kosttilskud i 2019.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *