Sådan indretter du et sejt træningsrum

Er du træt af at skulle op i fitness og har du et ekstra værelse derhjemme, som du ikke ved hvad du skal bruge til? I dag er det blevet mere og mere populært at have et fitness rum derhjemme eller et indrettet skur/aneks alene til træning. Et træningsrum må godt ose af maskulinitet, sved og ikke mindst coolness. Vi har derfor samlet vores 3 bedste råd til hvordan du kan indrette et sejt træningsrum derhjemme. 

 

1. Vælg et godt underlag

Alt efter hvad formålet og budget er for dit træningsrum, vil en investering i en eller anden form for underlag være god. Om du vil dække hele rummet eller blot sektioner i rummet, så vil måtter til gulvet i slidstærkt og fleksibelt materiale være en god idé. Denne type gulv vil både være god til træning med eksempelvis vægtstænger samt gode til crossfit øvelser på gulvet for at minimere risiko for hudafskrabninger og brandmærker.  

Måtter til gulvet er ofte nemme at samle, da de fleste kommer i et puslespil format. Samtidigt er det også en god idé at investere i en god måtte til diverse øvelser på gulvet.  

Et godt tip her er at sørge for at de valgte måtter er lugtfrie og vandafvisende, da det ellers godt kan være lidt upraktisk og generende. 

 

2. Udsmyk væggene 

For at skabe den helt rette stemning i træningsrummet kan du med fordel udsmykke disse med enten maling eller tapet. 

Med maling og særligt effektmaling kan du skabe en sej og rå stemning i træningsrummets vægge. Det kunne eksempelvis være med kalkmaling, som kommer i mange forskellige farver og nuancer. Kalkmaling kan bruges som et element til at skabe en rå effekt i træningsrummet og ikke mindst også til at skabe den helt rette stemning. 

En anden måde hvorpå du kan udsmykke væggene så de får et råt og sejt look er med tapet. Dette kan både køres rundt i hele rummet eller på en udvalgt væg for at skabe en kontrast i rummet. Her vil vi anbefale at bruge murstenstapet eller andet fototapet, der falder i din smag.    

 

3. Find det rette udstyr

Når det kommer til træningsudstyr kan det godt være lidt af en jungle. Der findes nemlig både et utal af typer maskiner og vægte og ikke mindst mærker der formidler dette.

Vi anbefaler at det absolut første man skal anskaffe sig er en god olympisk vægtstang og en passende mængde skiver. Man behøver ikke nødvendigvis anskaffe sig en eleiko eller leoko stang, som koster en halv bondegård. Man kan sagtens få billigere olympiske stænger, som er af ganske god kvalitet, og som ikke bliver skæve ligeså snart man kommer over 200 kg i dødløft.

Herfra vil det være en individuel vurdering i forhold til mængden af maskiner – både i forhold til plads, ønsker og behov. Vi vil anbefale at man her vælger at starte ud i de små og efterfølgende køber ind som behovene melder sig.  

 

Vi håber du kunne få inspiration til dit nye træningsrum eller måske har vi igangsat nogle drømme om et kommende træningsrum, når pladsen melder sig. Kunne du lide dette indlæg, så læs også vores guide til 5 ting du skal have til din hjemmetræning

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *