Tips til at inkorporere træning i hverdagen

Sommerferien er ved at nå sin vejs ende, og det betyder, at den almindelig hverdag står for døren. En hverdag med længere arbejdsdage, sociale arrangementer, aftensmad, indkøb, madpakker. Og træning…. For vi ved jo alle, at fysisk aktivitet er vigtigt for vores helbred. Med en fysisk aktiv hverdag kan du forebygge både hjertekarsygdomme og type-2 diabetes. Og så har en aktiv hverdag selvfølgelig også en positiv indflydelse på vores stofskifte. Læs og lær meget mere om de helbredsmæssige fordele ved fysisk aktivitet hos Sundhedsstyrelsen. 

Vi er  flere og flere, som ønsker en sundere livsstil, men det er bare ikke altid helt nemt at finde tid til det hele. Samtidig med at vi danskere sidder mere ned end nogensinde før, hvilket også har alvorlige følger. Derfor står vi også klar her hos fitness-eksperten til at hjælpe og guide jer. Både fra de helt store tiltag i hverdagen til de helt små. Vi giver jer en hjælpende hånd med  tips til hverdagen, som gør det muligt at inkorporere fysisk aktivitet i en travl hverdag.

 

Tip 1: Vores ben er vores bedste transportmiddel – gør brug af dem

Gang er både oplagt og genial motion. Sigt derfor efter at nå op på cirka 10.000 skridt om dagen. Gerne i et hastigt tempo. Du får nemlig meget mere ud af dine skridt ved at bevæge dig hurtigere. Gå gerne på arbejde, eller parker bilen længere væk, hvis du har langt på arbejde. Hvis det er muligt, kan du også droppe de stillesiddende møder og i stedet holde gående møder.

 

Tip 2: Snup trapperne – altid

I Danmark er vi heldigvis ikke kendt for tårnhøje skyskrabere med uendelige etager. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at nuppe trapperne. Om end du skal besøge din veninde, som bor på 5. etage, eller om du skal op i arbejdets kantine på 4. etage. Når du vælger trapperne ryger pulsen i vejret. Hvilket jo kun er godt. Derudover, bruger du også de store muskelgrupper i lår og baller, hvis du sætter kraftfuldt af, som er super vigtige for vores sukkerstofskifte.

 

Tip 3: Lav havearbejde, rengøring eller stå selv for flytningen

Du forbrænder kalorier, og gerne mange af dem, når du slår græs, luger ukrudt, støvsuger, vasker gulv eller selv står for flytningen. Og samtidig styrker du ovenikøbet kredsløbet. Står du eksempelvis overfor at skulle flytte alle dine møbler til en ny lejlighed? Der er mange gratis squats, funktionelle løft, trappe- og styrketræning at hente i sådan en opgave. Tag udfordringen op og slå to fluer med et smæk når træningen inkorporeres i dagligdagens pligter.

 

Tip 4: Drop interne mails og korte beskeder på kontoret

Bevægelse er afgørende for en fysisk aktiv hverdag. Og vi danskere er kendt for at være alt for stillesiddende. Drop derfor blandt andet de korte interne mails og beskeder på kontoret, kolleger imellem. Rejs dig op og gå hen til vedkommende for at videregive beskeden. Ligeledes kan du også altid score lidt ekstra skridt ved at anvende en kaffemaskine eller printer, som står længere væk fra din plads på kontoret.

 

Tip 5: Gør det selv og giv den gas

Står du og din familie overfor et nyt projekt i hjemmet, sommerhuset eller i haven? Og har du samtidig en travl hverdag, hvorfor det kan virke som et lidt uoverskueligt projekt? Vi anbefaler jer, at I selv kaster jer ud i det og gør det til et aktivt gør-det-selv projekt. Skal I eksempelvis bygge en ny træterrasse til jeres fritidshus, står I overfor en opgave med massere af styrketræning og mange funktionelle løft.

 

Tip 6: Multitasking for alle pengene

Måske er du allerede habil til at multitaske. Måske du har brug for lidt mere øvelse. Nu har du i hvert fald muligheden for det. Lav eksempelvis squats eller lunges imens du børster tænder eller bruger tandtråd. På denne måde er du sikret 5 minutters træning af baller og lår hver dag. Meget bedre bliver det ikke.

 

Tip 7: Slå dig løs i soveværelset

Sex er en undervurderet form for træning. Når du slår dig løs i soveværelset, medfører det nemlig ofte høj puls og sved på panden, og du kan gøre underværker for din sundhed og forbrænde mange flere kalorier, end du egentlig lige tænker over. Så når du står over for valget mellem en omgang sex og det seneste afsnit af din yndlings serie, så tænk dig lige en ekstra gang om, hvis din plan er at inkorporere mere træning og aktivitet i din hverdag. Er du og din partner gået lidt i stå med lagengymnastikken, kan I sætte gang i det igen ved fx at udforske nyt sexlegetøj som en dildo med vibrator, en ohmnibod eller en womanizer.

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *